Ravnstrup

Hovedbygningen var opført for Oluf Daa 1593-95 i to etager over en høj kælder. Den nedbrændte 1947. Underetagen genopførtes delvist ved arkitekt Ole Hagen.

ccccccccccccccccccccc


Ravnstrup
1396-1407	Først kendte ejer er Esbern Pedersen Krumpen.
1407-1438	Hans søn, væbneren Jens Esbernsen Krumpen arver godset. Måske har dennes bror, ridderen Claus Esbernsen Krumpen også ejet en part.
1438-1464	Jens Esbernsen Krumpens datter Gyde Krumpen arver gården. Hun er gift med Herluf Nielsen Snekken til Englerup.
1464-1496	Datteren Dorthe Herlugsdatter Snekken arvede Ravnstrup. Hun var gift med Claus Daa, der dermed til sin død kom til at stå for driften af Ravnstrup.
1496-1532	Sønnen Oluf Clausen arvede godset og ejede det til sin død.
1532-1575	Han efterfulgtes af sin søn Claus Daa til Ravnstrup og Holmegård.
1575-1600	Efter ham var ejeren hans søn Oluf Daa til Ravnstrup, Fraugdegård og Holmegård. Han opførte en hovedbygning i to stokværk over hvælvet kælder.
1600-1641	Sønnen rigsråd Claus Daa var næste ejer. Han havde mange sønner.
1641-1668	Blandt sønnerne arvede dronningens staldmester Christian Daa Ravnstrup. Han ejede også Borreby og Fraugdegård, men blev stærkt forarmet under svenskekrigene. Gæld tvang ham til at udlægge godset 1668.
1668-1690	De, som inkasserede udlægget var borgmester i Ribe Mathias Worm, Erik Krag til Bramminge og Oluf Rosenkrantz til Egholm. Krag solgte 1672 sin part til Jens Nielsen Spend, der var præst i Herlufmagle, og Rosenkrantz solgte til landsdommer på Sjælland Anders Jespersen Engberg, der adledes 1679. Han opkøbte Spends og Worms parter og endte altså med at eje det hele til sin død.
1690	Datteren Birgitte Magdalene Engberg arvede og var gift med Hector Gottfried Masius.
1690-1709	Hector Gottfried Masius var tysk hofpræst og blev også professor i teologi. Han samlede adskillige herregårde i Sydsjælland.
1709-1719	Sønnen Christian Masius arvede Ravnstrup og Førslev. Han blev 1712 adlet med navnet van der Maase. Han solgte godset med dets 227 tdr. hartkorn 1719.
1719-1720	Ny ejer var justitsråd Jacob Hjort til Nøragergård, som allerede året efter solgte Ravnstrup til Christian von der Maases bror, Frederik von der Maase til Tybjerggård og Førslev. Han solgte dog godset videre samme år.
1720-1740	Køber var Edele Kathrine Kaas, enke efter Valentin Eickstedt og 1721 gift med Tordenskjolds bror scoutbynacht Caspar Wessel. Wessel havde økonomiske problemer og måtte sælge godset til dets forpagter Thomas Nielsen 1740.
1740-1747	Thomas Nielsen solgte godset videre 1747.
1747-1760	Køberen var kancelliassistent, senere amtmand, Niels de Hofman, der udvidede jordtilliggendet og forbedrede hovedgården, før han solgte det hele 1760.
1760-1768	Det var greve Eggert Christoffer Knuth til Knuthenborg og Gyldensten, der var køberen. Han solgte det igen, men køberen kunne ikke udrede pengene, så det endte med, at Knuth satte Ravnstrup til salg på en auktion.
1768-1778	Bonden Jørgen Mauritsen blev godsejer og gik straks i gang med at ophæve bøndergodset. Men ellers var han vist ikke helt på højde med at skulle være godsejer, så han solgte de 233 tdr. hartkorn 1778 for 33.000 rdl.
1778-1805	Køberen var Frederik Wilhelm baron Wedel-Jarlsberg. Han solgte godset 1805.
1805-1843	Ny ejer blev kammerherre Christian Conrad Danneskiold-Samsøe til Holmegård, Næsbyholm og Bavelse. Ved hans død 1823 overtog enken Johanne Henriette Valentine Kaas driften, som hun forestod til sin død.
1843-1890	Generalkrigskomissær Gustav Grüner til Kærup købte de 106 tdr. hartkorn til sin søn senere kammerherre Georg Johan Røebye Grüner, som sad på godset til sin død.
1890-1917	Dødsboet solgte godset til Victor Hahn 1896.
1917-1918	Victor Hahn solgte Ravnstrup til Justus Ulrich 1917.
1918-1919	Justus Ulrich solgte allerede 1918 godset til en norsk grosserer, C. Jakheller.
1919-1920	Jakheller solgte C. Wester, som straks solgte videre til Johannes Berntsen.
1920-1921	Johannes Berntsen forbedrede gården, satte bygninger i stand, og alligevel solgte han 1921 godset videre. Nu var prisen 1.500.000 kr.
1921-1934	Køber var advokat G. C. Jessen til Nielstrup. Park og bygninger blev solgt til Peter Christian Howden-Rønnenkamp 1929. Jessen døde 1934. Bygningerne blev lejet ud som arbejdslejr for ungdomsarbejdsløse.
1934-1936	Statens Jordlovsudvalg udstykkede 200 ha. til husmandssteder. Efter et par år solgte man hovedparcellen videre.
1936-1947	Den blev solgt til U. O. Fischer Rasmussen for 308.400 kr.
1947-	Efter hovedbygningens brand, blev denne genopført i kun 1 etage og solgt til B. Wejdling.